tirsdag den 23. februar 2016

De 9 juveler - indisk kylling i gryde

Jeg genudgiver her den gode gamle opskrift fra 2010 da den igen har været serveret til spiseklub med børn og voksne...med stor succes.

4 prs

1 kg Kylling i portionsstykker  ( jeg køber frosne overlår + underlår )
Skindet tages af den optøede kylling
Kan evt. marineres nogen timer i youghurt og salt

3 løg i tern steges ( i en stor stegegyde eller kropande)  i olie til de er let brunede 
3 laurbærblade, 1/4 tsk stødt nellike, 1/4 tsk kanel, 1/4 tsk ingefær,et nip chili og 2 tsk gurkemeje tilsættes

Læg kyllingestykkerne i gryden ovenpå løgene og hæld vand på til det knap dækker - og lad et koge i 45-60 min. under låg.

Mens det koger tilberedes: Saltede peanuts, mandler og blå birkes blendes kraftigt med lidt vand eller mælk

Når kyllingen er kogt tilsættes nøddeblandingen, et nip kardemomme, et nip muskatnød, en spsk gurkemeje, 1/4 tsk pebber, fløde/mælk.
Jævnes med hvid dryssejævningspulver.
Smag til med salt eller kyllingeboullion

Serveres med ris og brød. 

Kan pyntes med mandel/nøddeflager og tynde strimler at citrusfrugter

Jeg kan se at jeg oprindeligt har kopieret opskriften fra en af mine egne kogebøger - men lige nu kan jeg ikke få opklaret hvilken !