Når nogen gæster spørger efter en kopi af opskriften til den mad jeg har serveret, så er det fremover let at henvise dem til denne blog. Alle andre "der kommer forbi" bloggen kan måske finde inspiration til både hverdag og gæstemad.
mandag den 19. februar 2018
Salat med linser - grillede pebber - artiskok
Denne salat serverer jeg til flødekartofler om vinteren eller til grill-kødet om sommeren.
Til 4 personer
150 g små grønne puy linser eller røde linser - koges efter anvisning på pakken så der stadig er lidt bid i dem. Man kan tilsætte en bouillon-terning til kogevandet.
1 Aubergine skæres i små terninger og steges på en dyb pande
1 glas grillede peberfrugter strimles
1 glas artiskokker skæres i mindre stykker
Det hele blandes sammen med 3 store spsk pesto
En bakke babyspinat eller blandede babysalater skylles og arrangeres rundt i kanten på en flad skål eller en stor tallerken. Linseblandingen toppes op i midten.
Der drysses rundhåndet med pinjekerner til pynt og smag.
Kan serveres lun eller kold.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar