onsdag den 3. april 2013

Jugoslaviske Vinbladsruller


Denne opskrift fik jeg for ca. 25 år siden af en kollega, hvis svigerdatter var fra Jugoslavien.
Det er ikke en "hurtig opskrift" - men den er indsatsen værd.

6 personer serveret med salat og brød  ( 8 personer hvis der serveres flødekartofler til )

1 kg hakket oksekød
2 løg i små tern
1 spsk. mel
Olie til stegning
4 spsk. paprika
Peber, salt
1 dåse flået hakket tomat
1 grøn peber i små tern
2 store håndfulde grødris + 1 dl vand
( alternativt 4 håndfulde kogte alm ris)
1 pakke eller 1 glas med vinblade i saltlage

Læg vinbladene i vand, så saltlagen skylles lidt af.

Steg løgene klare i en dyb pande - drys med melet - tilsæt kød, paprika, salt, pebber.
Derefter tilsættes flået tomat og grøn peber.
Tilsæt vand og grødris ( alternativt 4 håndfulde kogte alm. ris)
Vendes på panden i ca. 7 min.

Tag et skyllet vinblad - læg det med spidsen væk fra dig - placer en spiseskefuld kødfyld midt på det.
Rul vinbladet rundt om fyldet ,mens du folder siderne ind, så du får en lukket rulle - ligesom det var en mini forårsrulle.

Læg de små ruller i rækker i et ildfast fad. ( Kan sættes i køleskab til dagen efter)

Bages i ovnen i 30-45 min ved 200 grader.

Tilbehør :
Salat af kinakål finstrimlet - rød peber i minitern - syrligt æble i minitern - ristede solsikkekerner eller hakkede ristede hasselnødder

Dressing : cremefraiche røres med salt/peber og sennep efter smag.

Dressingen bruges både som salatdressing og til vinbladsrullerne.

Jeg serverer også flødekartofler og noget groft brød til retten.

Vinbladsrullerne egner sig til nedfrysning.