tirsdag den 25. februar 2014

Arthur´s grovboller


Opskrift som Arthur havde med hjem fra skolekøkkenet:

 

300 g            fuldkornsmel

500 g            hvedemel

50 g              gær

4 dl               lunkent vand

100 g            margarine ( 1 dl flydende )

1                    æg

2 spsk          sukker

2 tsk              salt

 

Hæve 20 min

Slåes ned - lav 2 kugler - hvile 2 min

Lav 20 boller

Hæve 30 min

Bages 15-20 min 225 gr ( 210 gr ved varmluft )

onsdag den 3. april 2013

Jugoslaviske Vinbladsruller


Denne opskrift fik jeg for ca. 25 år siden af en kollega, hvis svigerdatter var fra Jugoslavien.
Det er ikke en "hurtig opskrift" - men den er indsatsen værd.

6 personer serveret med salat og brød  ( 8 personer hvis der serveres flødekartofler til )

1 kg hakket oksekød
2 løg i små tern
1 spsk. mel
Olie til stegning
4 spsk. paprika
Peber, salt
1 dåse flået hakket tomat
1 grøn peber i små tern
2 store håndfulde grødris + 1 dl vand
( alternativt 4 håndfulde kogte alm ris)
1 pakke eller 1 glas med vinblade i saltlage

Læg vinbladene i vand, så saltlagen skylles lidt af.

Steg løgene klare i en dyb pande - drys med melet - tilsæt kød, paprika, salt, pebber.
Derefter tilsættes flået tomat og grøn peber.
Tilsæt vand og grødris ( alternativt 4 håndfulde kogte alm. ris)
Vendes på panden i ca. 7 min.

Tag et skyllet vinblad - læg det med spidsen væk fra dig - placer en spiseskefuld kødfyld midt på det.
Rul vinbladet rundt om fyldet ,mens du folder siderne ind, så du får en lukket rulle - ligesom det var en mini forårsrulle.

Læg de små ruller i rækker i et ildfast fad. ( Kan sættes i køleskab til dagen efter)

Bages i ovnen i 30-45 min ved 200 grader.

Tilbehør :
Salat af kinakål finstrimlet - rød peber i minitern - syrligt æble i minitern - ristede solsikkekerner eller hakkede ristede hasselnødder

Dressing : cremefraiche røres med salt/peber og sennep efter smag.

Dressingen bruges både som salatdressing og til vinbladsrullerne.

Jeg serverer også flødekartofler og noget groft brød til retten.

Vinbladsrullerne egner sig til nedfrysning.

fredag den 7. december 2012

Moccaparfait - Mocca/cognac/chokolade flødeis

Denne opskrift har jeg fået af en veninde for 25 år siden - og tro mig...den er blevet lavet rigtig mange gange til gæstedessert - god fornøjelse. Den smager gudeskønt og derfor laver jeg ofte dobbelt portion. Det gør jo ikke noget at der bliver lidt tilovers til dagen efter !

Til 6 personer

3 æggehvider pasteuriserede
3 æggeblommer pasteuriserede
½ dl sukker
50 g smeltet mørk chokolade
1 spsk frysetørret kaffepulver
2 spsk cognac
3 dl piskefløde
Lidt mørk revet choko til pynt

Pisk æggeblommerne og sukker ekstra godt. Den smeltede chokolade og kaffepulveret røres ud i cognac´en.
Pisk først æggehviderne og så fløden til fast skum hver for sig. Rør først halvdelen af æggehviderne og fløden ind i blandingen choko/cognac/kaffe - vend derefter resten i forsigtigt.
Massen skal stå mindst 6 timer i fryseren.
Sættes i køleskab ca. ½ time før den skal serveres.
Strø revet choko på inden servering.

Tilbehør kan være skiver af kiwifrugt og chokoladevaffelrør

torsdag den 6. december 2012

Salat med linser - grillede pebber - artiskok



Denne salat serverer jeg til flødekartofler om vinteren eller til grill-kødet om sommeren.

Til 4 personer

150 g små grønne linser eller Puy linser - koges efter anvisning på pakken så der stadig er lidt bid i dem.  Jeg tilsætter en hønsebouillon-terning til kogevandet.

1 glas grillede peberfrugter strimles
1 glas artiskokker skæres i mindre stykker

Det hele blandes sammen med 3 store spsk pesto

En bakke  babyspinat eller blandede babysalater skylles og arrangeres rundt i kanten på en flad skål eller en stor tallerken. Linseblandingen toppes op i midten.
Der drysses rundhåndet med pinjekerner til pynt og smag.

Kan serveres lun eller kold.

tirsdag den 4. december 2012

Tomat Salsa-salat

1/2    agurk
1 bk   små stilk-tomater eller cocktail-tomater
1 bt   forårsløg
1 bk   frisk koriander ( kan erstattes af persille eller basillikum )

salt - peber - evt en sjat hvid balsamico-eddike

Agurk - tomater - forårsløg skæres i mini-tern
En håndfuld korianderblade fin-hakkes
Det hele blandes sammen og krydres efter smag - evt med et presset hvidløg

mandag den 3. december 2012

Røsti med porre/æg i fad

4 bagekartofler rives groft
2 æg piskes sammen
1 dl fløde
timian/basilikum/salvie
salt/pebber
1 porre i tynde ringe eller tern

Det hele blandes sammen og hældes i et ovnfast fad

Bages ved 190 grader i 30 minutter

fredag den 30. marts 2012

Tomat-broccoli salat

Rå broccoli smager næsten ikke af kål - og derfor kan jeg få "kål-hadere" i famillien til at spise denne ret som tilbehør til fisk og kød. Broccoli er jo supersund - og glad er jeg :o)

1 bk små stilktomater skæres i kvarter

en halv broccoli - brug kun det alleryderste mørkegrønne af buketterne - skæres af så det bliver i små-fnuller stykker

1 lille løg - meget finhakket

en halv pose pinjekerner - gerne ristede

en håndfuld rucolasalat finhakkes

Det hele blandes sammen og krydres med salt og pebber

Må gerne trække i ca 15 min før servering

Vores "luksus-udgave" er tilsat en hel avokado der er skåret i små bitte tern



 

mandag den 9. maj 2011

Tante Tine´s havregrynsboller

Jeg bager ellers aldrig - men her har jeg overgivet mig - det er jo let at lave ( ingen æltning og snaskede fingre og bord)

1 liter koldt vand

1 spsk honning/sukker  (sætter gang i gæringsprocessen)

1 spsk salt

1/4 pk gær

500 g havregryn

500 g grovmel ( med bageevne )

Koldhæver natten over i køleskab

Sæt på plade med ske ( må ikke æltes )

Bageplade sættes i en varm ovn - 220 gr i 15-20 min

Dejen kan stå i køleskab i 5 dage 
og bages lidt af gangen

torsdag den 20. januar 2011

Mørbrad med pikantost og skinkesvøb

Jeg bruger ofte denne som gæsteret - og den er populær især når der kommer "sovse-elskere"

1 mørbrad
1 pk tyndskåret røget skinke eller kalkunbacon
1 pikant smøreost ( eller hvidløgsost)

Mørbrad renses og der laves en lang ridse halvvejs ned i dybden
I ridsen/lommen fyldes der lidt pikantsmøreost
Skinkeskiver vikles rundt om mørbraden

Lægges i et ovnfad og steges i ovnen i ca 25-30 min i ovnen - jeg skærer mørbraden midt over og checker om den er gennemstegt - serveres i skiver

Resten af osten bruges til sovs : 1 bouillonterning opløses i 3 dl kogende vand og 2 dl mælk - osten piskes ud i sovsen og den jævnes f.eks med dryssejævning - salt og peber


Serveres f.eks med ris og dampet grønsag - forslag: sukkerærter

mandag den 27. december 2010

Mad med Wakame tang

Vores børn er vilde med den Wakame salat man kan købe som tilbehør til shusi - jeg synes den er rasende dyr at købe færdig, så jeg vil prøve at lave den selv. Vi bruger den som tilbehør ovenpå fileter af hvid fisk.

Jeg har ledt på nettet efter opskrifter med wakame tang og jeg fandt 7 forskellige som jeg printede ud, så jeg har lidt forskellige ideér at gå i gang med at afprøve. 
En af ideerne er at servere let kogte grønne asparges med denne salat og drysset rundhåndet med ristede sesamfrø.

Ingredienserne er indkøbt -  så nu er det bare at gå i gang i køkkenet.


Her er grundopskriften til Wakametang salat - lånt fra http://www.sushi.dk/ hvor man  også kan købe online hvis man ikke kan skaffe ingredienserne i lokalområdet.

Dashi-pulver og citron kan udelades i følge den søde japanske dame jeg handlede med her i København.

Wakame Sarada :
½ agurk, udkernet
1 håndfuld tørret wakame-tang
½ dl riseddike

1 tsk instant dashi-pulver
1 spsk soya
1 tsk friskpresset citron
Skal af ½ citron
1 spsk sorte sesamfrø


Tilberedning.Det er en dejlig frisk og let syrlig agurkesalat. Rigtig god til Kakiage.
Skær agurken i tynde skiver eller på langs i strimler og drys med salt. Lad agurkerne trække i 10 min, før du skyller dem med vand og drypper dem af i en sigte.
Udblød tangen i vand i mindst 5 min. Dryp tangen let af og skær den i tynde strimler, og bland den sammen med agurkeskiver og de øvrige ingredienser.

Lad salaten trække i køleskabet i mindst ½ time og smag til. Dræn væden fra inden servering.

tirsdag den 21. december 2010

Salat med rå broccoli

Mange laver allerede denne salat, tror jeg - men de fleste bruger større buketter broccoli end jeg gør og så koger de dem lige lidt først. Kogning af broccoli får kålsmagen frem - og det ønsker jeg ikke.

Denne salat kan "kål-haderne" her i famillien godt lide - rå broccoli smager ikke af kål.


Maria siger: " Tante Berit´s broccolisalat er bedre end de andres, fordi hun har kun bittesmå stykker broccoli i den".




Lille portion - tilbehør til middagsmad 2 personer

Dressing:
1/2 dl mælk
1 spsk mayonaise
salt / pebber

1/2 lille løg  finhakket
1/2 dl rosiner

Det ovenstående blandes sammen og står og trækker mens resten tilberedes.

1/2 dl solsikkekerner ( evt ristede )
1/2 broccoli ( kun det yderste mørkegrønne skæres af og bruges )
1/2 pakke sprødstegt bacon i små tern drysses over

Variation:
 1/4 broccoli  +  2 dl optøede ærter  ( den er faktisk blevet min favorit )

mandag den 20. december 2010

Fisk Jalfrezi

Jalfrezi er en indisk krydderiblandingspasta på glas - jeg køber den hos min indvandrer-grønthandler.
Hvid fisk er ofte lidt "kedelig" i smagen og der behøves noget krydderi for at gøre den spændende.
Kan også bruges til forret - eller som kold/lun ret på en buffet
( fisketern kan erstattes af rejer eller brug halvt af hver)

Hovedret 4 pers:

2 pk frosne pangasius fileter i tern 2 x 2 cm
1 spsk Jalfrezi krydderipasta
olie eller flydende margarine

1 bundt forårsløg i tynde ringe
1 rød pebber i tern
1 squash i tern
...... eller en frossen grøntsagsblanding

Start med at sætte ris eller nudler over til kogning.

Skær grøntsager ud

Steg grøntsagerne et par min. i fedtstoffet og jalfrezi - tilsæt fisketern og sku ned for varmen - steg til fisketern er gennemstegt.

Hvis man ønsker sovs - så tilsæt 1 spsk mere af krydderipastaen,lidt vand/mælk og lidt hvid dryssejævning - giv det et opkog

Serveres med ris og brød og evt. en grøn salat

Hvis du har ekstra tid
salatforslag: tomater,agurker,forårsløg i små tern - finhakket koriander - salt/pebber

 

søndag den 19. december 2010

Andebryster med appelsinsovs

6 personer

2 Andebryststege eller 4 andebryster
Andebouillon

Kaffefløde

mælk


Andebryststeg steges 45 min ved 180 gr  - andebryster steges ca 20 min ved 180 gr

De vinder ved først at blive brunet med skindet nedaf ved høj varme på stegepande - så smelter en del af fedtet fra og de bliver sprøde.




Andesovs
4 dl kogende vand tilsættes 3 toppede tsk fuld andebouillon-pulver ( jeg bruger Oscars )
reven skal af 2 appelsiner

6 dl letmælk + en lille kaffefløde

Lidt sovsekulør og drysse-jævning tilsættes, samt krydres med salt/pebber

Tilsæt evt stegesky fra bradepanden – tag mest muligt af fedtet fra !

Hele måltidet serveres med ris og brød/smør og apppelsin-salat

Appelsinsalat:

Skær hele skallen af 2 appelsiner, så du kun har appelsinkødet tilbage. Skær appelsinkødet i små stykker. 
Snit en icebergsalat meget fint – evt. på køkkenmaskinen.



Bland appelsinstykker og salat sammen.

lørdag den 18. december 2010

Bulgursalat

Denne bulgursalat kan egentlig tilsættes hvilken som helst grønsag du normalt ville bruge i en salat - det er smagen fra krydderiblandingen der gør denne bulgursalat anderledes end de fleste man får serveret.

Jeg har bl.a brugt minitern af broccoli eller hokkaidogræskar

4 pers. ( som tilbehør til aftensmad i stedet for ris )

4 dl grov bulgur
7 dl kogende vand

Bulguren overhældes det kogende vand og står og trækker 1/2 time under låg - rør et par gange.
Skal det gå hurtigt, så sæt det til at småkoge.

2 fed presset hvidløg og
3 spsk kebab-krydderi ( jeg køber det hos TIGER ) udrøres i 6 spsk olie


Blandes grundigt i bulguren

Tilsæt bulguren:

4 spsk finhakket soltørret tomat
10 tørrede abrikoser i mini-tern
5 forårsløg i tynde skiver
1/2 pose ristede pinjekerner


Kan varieres med andet grønt i små tern - squash - agurk - tomat eller nogen ærter


Kan serveres varm - kold eller lun


Bulgursalaten kan blive hovedret eller frokostret hvis du blander f.eks. tern af kyllinginderfilet  eller et par poser rejer i den !
Jeg medbringer den ofte når der skal være fælles buffet.

fredag den 17. december 2010

Phillipiner-fisk

4.prs

1 terning bouillon
4 dl vand
2 hvidløgsfed
2 store løg
ingefær - 1 tsk stødt eller 3 cm frisk revet
flået hakket tomat - 1 dåse eller brikkarton
1 lille dåse kokosmælk
1 pose frossen helbladet spinat
pepper
salt

Jeg bruger en stegegryde eller en sauterpande ( bred bund / høj side )

Løg i store stykker 3x3 cm koges i bouillonen et par minutter
Presset hvidløg, ingefær, kokosmælk og tomat tilsættes - småkoge i min. 10 min
Krydres efter smag med pepper og salt

Tilsæt den optøede spinat

Steg laks og/eller hvid fisk og tilsæt det lige før servering

Kan også laves med kyllingfilet i strimler eller stegte grønsager

Servers med ris og brød

torsdag den 16. december 2010

De 9 juveler - indisk kylling

Min mands bedømmelse af retten: "Den smager gudeskønt" - God appetit.

4 prs

1 kg Kylling i portionsstykker  ( jeg køber frosne overlår + underlår )
Skindet tages af den optøede kylling
Kan evt. marineres nogen timer i youghurt og salt

3 løg i kvarter steges ( i en stor stegegyde eller kropande)  i olie til de er let brunede 
3 laurbærblade, 1/4 tsk stødt nellike, 1/4 tsk kanel, 1/4 tsk ingefær,et nip chili tilsættes

Læg kyllingestykkerne i gryden ovenpå løgene og hæld vand på til det knap dækker - og lad et koge i 45-60 min. under låg.

Mens det koger tilberedes: Saltede peanuts, mandler og blå birkes blendes kraftigt med lidt vand eller mælk

Når kyllingen er kogt tilsættes nøddeblandingen, et nip kardemomme, et nip muskatnød, en spsk gurkemeje, 1/4 tsk pebber, fløde/mælk.
Jævnes med hvid dryssejævningspulver.
Smag til med salt.

Serveres med ris og brød. 

Jeg kan se at jeg oprindeligt har kopieret opskriften fra en af mine egne kogebøger - men lige nu kan jeg ikke få opklaret hvilken !

onsdag den 15. december 2010

Mexi-ruller med taco-krydderi - kødfyld eller grønt fyld

500 gr hakket oksekød eller andet hakket kød ( kød kan erstattes af hakk. grøntsager / bønner / linser )
lidt flydende margarine
1 pose taco-blanding ( min favorit er fra Netto)
1 pk tortilla-pandekager ( 6/8 stk)
1 pose revet ost - jeg foretrækker cheddar som smager af noget
1 brik pizza-tomatsovs
2 dl mælk
salt/pebber

Tilberedning
steg kødet/grønt i lidt fedtstof sammen med taco-pulveret indtil det er gennemstegt
skær pandekagerne i halve
læg en stor grydeskefuld varmt fyld på en halv pandekage - drys med ost - rul - læg rullen i et ovnfad ... gentag til alt fyld er brugt
bland tomatsovsen med mælken og hæld det over rullerne i fadet
varmes i ovnen 10-15 min ved 200 gr.

Serveres med majs - revet ost - guacomole - tomater - evt. ris

tirsdag den 14. december 2010

Kylling i grøn Thai-sovs - hurtig hverdagsmad

4 pers.

1   terning kylling-bouillon
3   dl vand
1   lille dåse kokosmælk
3   tskf grøn thai-pasta ( jeg foretrækker den fra Føtex=ikke stærk)
2   dl mælk
jævning - (jeg bruger hvid drysse-jævning)
salt/pebber
evt. hakket frisk basilikum eller koriander

Vand og kyllingterning gives et opkog
Resten tilsættes og piskes igennem - skal småkoge 1 min p.g.a jævningen

Serveres med ris, optøede ærter - evt. naanbrød

Hvis der er tid - så passer stegte gulerødder/pastinakker til retten 

mandag den 13. december 2010

Salat med pære og dadler fra Annemad

Denne salat har jeg netop serveret til fødselsdagsbrunch - det passede fint da den var ret sød i smagen med dadlerne - hvis jeg skal bruge den til aftensmad så vil jeg nok undlade dadlerne

AnneMad - Salat, parmaskinke og gorgonzola

Pinjekerner.


Parmaskinke.

Friske pærer - jeg skar dem i god tid/ lægges i vand med citron

Friske dadler.

Gorgonzola - jeg brugte Primadonna / Parmesan i tynde flager

Forårsløg - spar ikke på dem da salaten er meget sød

Salat - jeg brugte babyspinat i strimler

Dressing:

Koldpresset jomfruolivenolie.

En god gammel balsamico.

Akaciehonning.

Salt og friskkværnet sort peber.



Salaterne plukkes i stykker og lægges på et fad.




Fremgangsmåde:



Pinjekernerne ristes gyldne på en tør pande. Parmaskinken steges i store stykker i en god olie, til de er gyldne og sprøde.Pærerne skæres i tynde både og blandes med salaten. Dadlerne skæres i mundrette stykker og fordeles ovenpå salaten sammen med små bidder af gorgonzola.


Drys salaten med finthakket forårsløg, ristede pinjekerner

søndag den 12. december 2010

Kylling i peanutsovs - hurtig hverdagsmad

1 kylling-bouillon terning
3 dl vand
1 tsk stødt ingefær
1 tsk stødt spidskommen
1 fed presset hvidløg
4 spsk smooth peanutbutter
3 dl letmælk
maizena dryssejævning - hvid

1 bakke kylling inderfilet ca 400 gr
ris
frosne ærter

Hvis der er tid til at skrælle og snitte, så passer tynde stave af gulerødder/pastinakker stegt på panden godt til retten.

Denne ret laver jeg på ca 15 min mens risene koger - hvis vi kun får ærter som tilbehør!

1
sæt risene til at koge efter din egen metode

2
kog bouillonterning og vand - tilsæt krydderier/hvidløg og pisk peanutbutter ud i sovsen tilsæt mælk og jævn den med maizena

3
steg kylling inderfilet i noget fedtstof på pande ved høj varme  - vend dem når de er gyldne på undersiden og begyndt at være stegt "op af siderne" ovenpå. Steg dem kort tid på den anden side og sluk for varmen - lad dem stå på eftervarmen. Check en enkelt at de er gennemstegte.

4
en portion frosne ærter i en skål overhældes med kogende vand , så de lige optøes og bliver lidt lune