lørdag den 18. december 2010

Bulgursalat

Denne bulgursalat kan egentlig tilsættes hvilken som helst grønsag du normalt ville bruge i en salat - det er smagen fra krydderiblandingen der gør denne bulgursalat anderledes end de fleste man får serveret.

Jeg har bl.a brugt minitern af broccoli eller hokkaidogræskar

4 pers. ( som tilbehør til aftensmad i stedet for ris )

4 dl grov bulgur
7 dl kogende vand

Bulguren overhældes det kogende vand og står og trækker 1/2 time under låg - rør et par gange.
Skal det gå hurtigt, så sæt det til at småkoge.

2 fed presset hvidløg og
3 spsk kebab-krydderi ( jeg køber det hos TIGER ) udrøres i 6 spsk olie


Blandes grundigt i bulguren

Tilsæt bulguren:

4 spsk finhakket soltørret tomat
10 tørrede abrikoser i mini-tern
5 forårsløg i tynde skiver
1/2 pose ristede pinjekerner


Kan varieres med andet grønt i små tern - squash - agurk - tomat eller nogen ærter


Kan serveres varm - kold eller lun


Bulgursalaten kan blive hovedret eller frokostret hvis du blander f.eks. tern af kyllinginderfilet  eller et par poser rejer i den !
Jeg medbringer den ofte når der skal være fælles buffet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar