mandag den 27. december 2010

Mad med Wakame tang

Vores børn er vilde med den Wakame salat man kan købe som tilbehør til shusi - jeg synes den er rasende dyr at købe færdig, så jeg vil prøve at lave den selv. Vi bruger den som tilbehør ovenpå fileter af hvid fisk.

Jeg har ledt på nettet efter opskrifter med wakame tang og jeg fandt 7 forskellige som jeg printede ud, så jeg har lidt forskellige ideér at gå i gang med at afprøve. 
En af ideerne er at servere let kogte grønne asparges med denne salat og drysset rundhåndet med ristede sesamfrø.

Ingredienserne er indkøbt -  så nu er det bare at gå i gang i køkkenet.


Her er grundopskriften til Wakametang salat - lånt fra http://www.sushi.dk/ hvor man  også kan købe online hvis man ikke kan skaffe ingredienserne i lokalområdet.

Dashi-pulver og citron kan udelades i følge den søde japanske dame jeg handlede med her i København.

Wakame Sarada :
½ agurk, udkernet
1 håndfuld tørret wakame-tang
½ dl riseddike

1 tsk instant dashi-pulver
1 spsk soya
1 tsk friskpresset citron
Skal af ½ citron
1 spsk sorte sesamfrø


Tilberedning.Det er en dejlig frisk og let syrlig agurkesalat. Rigtig god til Kakiage.
Skær agurken i tynde skiver eller på langs i strimler og drys med salt. Lad agurkerne trække i 10 min, før du skyller dem med vand og drypper dem af i en sigte.
Udblød tangen i vand i mindst 5 min. Dryp tangen let af og skær den i tynde strimler, og bland den sammen med agurkeskiver og de øvrige ingredienser.

Lad salaten trække i køleskabet i mindst ½ time og smag til. Dræn væden fra inden servering.

2 kommentarer:

  1. uhm, det bliver spændende at høre hvordan det kommer til at smage;-)
    kh lone.g

    SvarSlet
  2. Nu er den afprøvet - og vi synes at den var alt for syrlig. Vi tilsatte ekstra sesamolie og det var godt. Jeg vil lave nyt indlæg når vi har gjort et nyt forsøg.

    SvarSlet